Sider

Viser opslag med etiketten Embossing. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Embossing. Vis alle opslag

onsdag den 14. februar 2018

Konfirmationskort Woodlands of Scandinavia

I dag vil jeg vise jer et feminint og et maskulint konfirmationskort. Jeg har selvfølgelig brugt designpapir fra den nye Woodlands of Scandinavia serie.
Begge kort er lavet efter lag-på-lag teknikken, som jeg jo er ret begejstret for.



Jeg har til dette kort brugt chipbords, blomster, silkebånd og hampsnøre.
Teksten er varm-embosset med Rose Gold Embossing powder.



Her har jeg brugt chipboards, træ-embellishment og hampsnøre.
Teksten er varm-embosset med Silver Embossing powder.

Begge kort er i A5 størrelse og måler 10,5x14,8cm.

Jeg håber, du kan bruge mine kort som inspiration til forårets konfirmationskort.
Tak for dit besøg her på bloggen.

Scraphilsner
Anne-Mette 








fredag den 5. januar 2018

It's a baby girl and a baby boy

I scrap-klubben i onsdags fik jeg lavet disse 2 enkle babykort med designpapir fra
 Be A Baby Star serien.
Jeg har fået et nyt sæt med baby stempler fra Ranger's Letter It-serie, så det var jo oplagt lige at få det afprøvet på et par simple kort.

Jeg tænkte, det kunne være sjovt at forsøge med lidt skyggeeffekt, og det er jo ikke så vanskeligt at afprøve, når Misti'en er indenfor rækkevidde. Jeg har først stemplet teksten med sort Archival Ink. Da den sorte sværte var helt tør (brug evt. varmepistolen et øjeblik), placerede jeg "baby" lidt forskudt for det sorte aftryk. Med låget fra Misti'en samlede jeg stemplet op, hvorved jeg er sikker på, at jeg kan stemple nøjagtig, hvor jeg placerede stemplet forskudt.
Dernæst brugte jeg Goodbye Static Pad med pudder, så jeg undgår at embossingpulveret sætter sig rundt på fladen, hvor det ikke skal være.
Jeg stemplede med VersaMark Watermark sværte og brugte Stampendous embossing-pulver i henholdsvis guld(pige) og sølv(dreng).
Jeg er egentlig ret godt tilfreds med resultatet ;-)
Kanterne på mønsterpapiret er varmembosset med Watermark sværte samt guld og sølv embossing-pulveret, som jeg har brugt til stempeltrykket.


Jeg har brugt flg. karton:
Riddersholm Design Baby Star Girly og Baby Star Blue 13x13cm
Cremefarvet karton 14x14cm
Neenah Kraft karton 14,5x29cm
Stjernerne er fra gemmerne, og de har fået et par penselstrøg med Spectrum Noir Sparkle Pen i
 clear glitter.







Dette var lidt inspiration til jer.
Jeg ved ikke med jer.....
men jeg er vildt spændt på at se den nye papirserie Woodlands, der er på vej i trykken. Jeg er sikker på, den er überlækker, da Connie er vildt dygtig til at designe de lækreste papirserier.
Kan næsten ikke vente


Scraphilsner fra


Anne-Mette



onsdag den 23. marts 2016

Layering layout kursus på Scrapbooking Convention

I weekenden den 12.-13. marts var jeg med til Scrapbooking Convention i Middelfart.
Denne gang både som siddende scrapper og som designer for Riddersholm Design, hvor jeg om lørdagen havde layoutkursus for 21 søde og dygtige kursister.
Trods min manglende stemme, og med assistance fra Linda, fik vi klaret os igennem layoutet. Jeg tror og håber, at de fleste nåede at blive næsten færdige.
Jeg beklager at jeg kun har mobilfotos af laoutet - det røg med til Riddersholm Designs Shop ;)
Vi brugte papirer fra Newport serien. På layoutet skulle vi distresse, distresse med sværte, embosse og tør-embosse, stemple, bruge paste og stencils, punche sjuskede kanter mm.  
Vi byggede layoutet op lag-på-lag med papir, vellum, fiskenet, chipboards mm. 
Chipboard fra Wycinanka pyntede vi med paste eller Wax Paste. 
Vi pyntede kanter forskellige stede med blondebånd. 
Vi embossede Wycinanka pynt og tørembossede et område, hvorpå vi stemplede med baggrundsstempel bagefter. 
Jeg håber at alle havde nogle gode timer, jeg synes i var super dygtige, alle sammen, garvede og nybegyndere i én stor flok.
Jeg hyggede mig - og fik mig talt varm også :)
1000 tak fordi i deltog på mit kursus - det gør mig rigtig glad :)
*Jette*

onsdag den 13. januar 2016

Embossing på kort

Godt nytår/Happy New Year!
Et nyt år står for døren med masser af udfordringer og spændende oplevelser.
Med mit kort i dag, kører jeg lidt i mine favorit-toner....blå og brun, indrømmet :)
Til dette kort har jeg brugt papir fra Newport 
Jeg har håndklippet små bannere i forskellig bredde, sværtet dem og sat dem på forskudt i højde og dybde.
Wycinanka chipboard med teksten "How are you" er sværtet med brun sværte.
Kanterne på mønsterpapiret er distresset, punchet tilfældigt ud med en kantpunch og derefter sværtet.
Enamel embossing pulver er drysset på det blå stykke, og varmet op nedefra.
Lidt brun pearl-pen dots er sat på, rundt omkring på kortet. 
Ink-It blomsterne er duppet med Wax Paste "Chameleon" og embosset med lidt Blue Enamel embossing. 
 
Udstandsningen øverst er også duppet med lidt "Chameleon" was paste. 
Blomster med enamel embossing.
Kortet set forfra. Alle materialer er fra shoppen
Tak fordi i kiggede med :)
*Jette*

onsdag den 4. november 2015

Gips og glimmer

Hej
Så blev det min DT onsdag igen, og det bli´r et lidt sent onsdagsindlæg denne gang, både pga. travlhed og wi-fi problemer...grrr.
Nå, men jeg har igen brugt papir fra Newport Beach - just love them!!
Jeg har inket papirkanterne med Distress Ink. Det lyse papir er blevet drysset med Stampendous "Gran-táge" embossing powder, og varmet fra undersiden.
 
Jeg har revet et stykke at det blå papir og limet kanterne med flydende lim, og hældt Glass Glitter langs kanten, og ladet det tørre. Igen PAS PÅ, det kan skære.
Jeg har pyntet med lidt wycinanka og små gipsfigurer.
Det hele er monteret lag på lag. 
Jeg har prøvet at skabe en strand stemning med farverne, det beige og blå, samt gipsfigurerne, som kan bruges som strandskaller/stjerner.
Hele kortet. 

Glass Glitter, embossing og gipsfigurer.
Blomster og gipsfigurer har fået lidt clear Wink of Stella. 

Håber i kan bruge inspirationen.
Næste weekend hjælper jeg til på Riddersholm standen til
Ses vi?
*Jette*

tirsdag den 24. marts 2015

Et par kort med Glass Glitter


Hej
Så blev det min DT tirsdag, og jeg har leget lidt med shoppens nye GLITTER GLASS.
Til det første kort har jeg brugt papir fra OUR COUNTRY CHRISTMAS og VINTAGE VENTURE:
Teksten er embosset med Stampendous Aged Gold. 
Et par støbte gipsfjer, har fået lidt sølv GLITTER GLASS og Clear Wink of Stella. 
Papiret "Blossoms" fra Vintage Venture, er kantet med brun GLITTER GLASS
Til det næste kort er der brugt papir fra VINTAGE VENTURE, ostelærred, tyl, INK-IT FLOWERS, og sølv og brun GLITTER GLASS
Blomstens midte og kanten af papiret har fået henholdsvis fin og grov sølv GLITTER GLASS
Brun GLASS GLITTER på den nederste kant: 
Og lidt bånd og bling til pynt. 
Jeg er VILD med det nye GLITTER GLASS, det giver sådan en fed effekt og er fantastisk flot!
God påske til jer :)
*Jette*