Box for candles with Christmas Cosy
Her i den mørke tid bruger vi rigtig mange fyrfadslys. I stedet for at opbevare dem i skabet, har jeg dekoreret denne æske til lysene, som kan stå fremme på skænken i stuen.
Jeg har brugt det lækre designpapir fra Christmas Cosy serien.
Baggrundspapiret nederst er Farfalla fra Tailgate Market serien. Det er SÅ anvendeligt.
Her ses æsken, jeg har dekoreret. Det er oprindeligt en gaveæske med parfume i, og den passer perfekt til formålet. I øverste venstre og nederste højre hjørne har jeg brugt Mixed Media dies-sættet fra Tim Holtz på den lækreste bagside af Cosy Cutout.
Her ses æsken åben med indhold.
Jeg har brugt chipboards fra både Wycinanka og Scrapiniec. De små poinsettias er lavet med Nellie Snellen Floral Punches. De har fået et lag Metal Wax Paste Copper, der er gnedet på blomsterne med en fingerspids. Det giver en super lækker effekt.
Her kan I se det miderste stykke papir, som er Santa's News. Kanterne er revet, så det passer på tværs af æsken. Dernæst har de fået klar lim og et lag Glitter-glass kobber.
Koglerne med sne er fra den fysiske butik. Der er brugt julerødt sisal under de ovale udskæringer.
Det kan anes i toppen at jeg har påført sne med Snowpen. Det har jeg ligeledes gjort i bunden af forsiden. Under poinsettias har jeg sat sløjfer af Twine og kraftig kobber tråd. De ovale udstansninger er lavet med Spellbinders og teksten er et stempel fra Joy. De glitrende kobberfarvede ovale udstansninger lavet med dies i selvklæbende glitter-foam fra butikken. Det er så lækkert, men det glitrende look er lidt svært rigtigt at fremhæve på billedet.
De store poinsettias er lavet med en Bigz Die fra Tim Holtz. De har også fået et lag Metal Wax Paste Copper, efter samme fremgangsmåde, som tidligere beskrevet. De fik et par pift med en glitter spray, fik "krøllet" bladene og dernæst er de og resten af overfladen på æsken duppet med en svamp påført Snow Paste.
Tak fordi du kiggede med her på bloggen. Hjemme hos mig skal der lige laves nogle tags, før det bliver tid til at pakke julepapiret ned for denne gang.
Jeg glæder mig rigtig meget til igen at få fingrene i det lækre papir fra
Barn Market og Newport serierne.
Have You joined the Challenge for this month.
You have to use the gorgeous Mood Board for your project.
For more informations: December Challenge Mood Board
Glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår til jer alle
Merry Christmas and a Happy New Year
to all of You
Anne-Mette
Så smukt og flotte farver der er brugt.
SvarSletHvor er det en smuk æske, du har lavet her, virkelig flot med alle de lækre detaljer overalt. Og den er jo bare perfekt til formålet.
SvarSletTOTALLY AWESOME!
SvarSletDen er bare så flot.
SvarSletHvem ville ikke gerne modtage den som gave ? Den er fantastisk flot.
SvarSlet